Contact:
Mikkel Fougt Hansen (lektor), DTU Health Tech, B349/022, mfha@dtu.dk
’Magnetic Systems’ gruppen på DTU Health Tech forsker i udviklingen af optomagnetiske sensorer og deres anvendelser til biodetektion.
Sensorer virker ved at lys sendes igennem en suspension af magnetiske nanopartikler med en diameter på omkring 100 nm. Nanopartiklerne virker som små (aflange) magneter. Et påtrykt oscillerende magnetfelt vil få partiklerne til at rotere for at rette ind sig langs feltet og det giver en periodisk variation af intensiteten af lyset der kommer igennem prøven. Ved at variere frekvensen af magnetfeltet kan vi se op til hvilken frekvens partiklerne kan følge med og denne frekvens afhænger af deres størrelse. Vi kan dermed bruge spektre af dette signal til at holde øje med størrelsen af partiklerne over tid. Biodetektion kan gøres ved at bruge biomolekyler til at ændre størrelsen af partiklerne eller til at klumpe partiklerne sammen.
De optomagnetiske sensorer har en række fordele sammenlignet med andre biosensorer. For eksempel, så er de er følsomme, de kræver de kun at man kan sende lys igennem kammeret med partiklerne (ingen ledninger), målesystemet er simpelt og bærbart, og man kan bruge magnetfelter til at gøre analysen hurtigere.
Vi arbejder med alle aspekter af sensorer fra en fysisk forståelse af deres virkemåde til konstruktion af nye måleopstillinger samt bioanvendelser i lab-on-a-chip systemer. Det er muligt at definere projekter med forskellig vægtning af disse aspekter. Fælles for alle projekter er en tilgang hvor der lægges vægt på en grundig fysik-faglig tilgang til opgaven. Eksempler på projektmuligheder i overskriftsform er:
- Konstruktion og anvendelse af en optomagnetisk multikanals-læser
- Temperatur-styring af et lab-on-a-disk system
- Optomagnetiske målinger ved brug af et lydkort
- Optomagnetiske målinger ved brug af hvidt lys og en spektrumanalyser
- Optomagnetisk detektion af kviksølv-forurening
- Optomagnetiske studier på DNA
Kontakt mig for at få nyeste information om projekter og for en snak om hvordan et projekt kan defineres så det passer ind i jeres interesser. I behøver ikke at vide noget om biodetektion inden projektstart. Alle projekter indgår i og bidrager til vores igangværende forskning.