Eksamensdage og aflevering
Eksamen finder sted torsdag 23/6 og fredag 24/6 - 2011. Tilstede skal være jeres vejleder(e), og desuden vil jeg (Morten Bache) og en intern censor være tilstede. Der vil være ca. 10 min. fælles præsentation, hvorefter hvert medlem af gruppen bliver udspurgt i 5-10 min.
Rapporten skal afleveres onsdag d. 15/6-2011 kl 12.00.
Rapporten afleveres både elektronisk via Campusnet (pdf-format), samt i udskrevet format til Morten Bache (byg. 345V/274). Overhold venligst tidsfristen mht. den elektroniske aflevering, mens den skriftlige kopi godt må komme i løbet af eftermiddagen.
I kan benytte flg. skabelon for rapportskrivningen. I bedes holde sideantallet på max 25 sider (excl. forside, indholdsfortegnelse, bilag og litteraturliste).
Grundlæggende oplysninger
Kurset er et 10 ECTS point kursus, som I melder jer til på samme måde, som I melder jer til alle andre kurser. Et projekt gennemføres af 2-3 personer som arbejder sammen i alle faser af projektet. Hold på over 3 personer og enkeltmandsprojekter bør undgås. Grupper med 3 personer vil tillige forventes at yde mere end en 2-mandsgruppe.
I er meget velkomne til selv at finde et projekt og vejledere, det behøver nødvendigvis ikke være et projekt som findes på hjemmesiden. Dog er det således, at Morten Bache er ansvarlig for, at godkende projektets faglige indhold inden I kan starte projektet. Kontakt ham når I er ved at have defineret projektet.
Beslutter I jer for at gennemføre et af projekterne på hjemmesiden, bedes I kontakte vejlederne og hvis I efter samtale med vejlederne stadig gerne vil gennemføre projektet bedes I kontakte mig (Morten Bache) m.h.t. at få registreret projektet som jeres. Hvis I ikke har fundet et projekt ved semesterstart, er det mit ansvar at hjælpe jer med at finde et projekt.
De fleste kurser er udbudt på engelsk, men i langt de fleste tilfælde vil vejledningen også gives på dansk.
Ved semesterstart indkalder jeg alle kursustilmeldte til et møde, hvor jeg gennemgår praktisk information og sikrer mig, at alle har et projekt.
Kurset i kursusbasen:
http://www.kurser.dtu.dk/34029.aspx?menulanguage=dk
Vigtigt: Når I har valgt kursus og er ved at planlægge det med jeres vejleder, så er det en god ide at studere indlæringsmålene beskrevet i kursusbeskrivelsen sammen med vejlederen. Det er disse mål, som I bliver holdt op imod til eksamen!